Hvor tit skal jeg skifte mine løbesko?

Skift dine løbesko i god tid, så når du ikke at skade kroppen og blive udsat for ubehagelige gener, og i værste tilfælde løbeskader

Du har sikkert hørt andre løbere snakke omkring det. Der findes rigtig mange meninger omkring hvor længe en løbesko holder, og der findes næsten lige så mange meninger omkring det som der er løbere.
Men lad os se realiteterne i øjnene og se en smule logisk på det. Nedenstående finder du et par gode råd til hvad du kan se efter når du vil tjekke om dine løbesko er slidte

Glem alt om antal kilometer i en løbesko

Du har næsten med sikkerhed hørt den omkring at en løbesko holder 1000 kilometer. (Eller måske er der sagt 800 til 1000 kilometer) Men hvis du tager og smager lidt på det svar, så virker det ulogisk at en løbesko holder 1000 kilometer, no matter what, synes du ikke det?
For der må under alle omstændigheder være forskel på om du vejer 65 kilo eller 105 kilo? Vi kan sikkert godt blive enige om at en løber der vejer 105 kilo slider en løbesko mere end en løber der vejer 65 kilo. Ergo kan vi allerede sige nu at der ikke er hold i de generelle 1000 kilometer.

Det næste er også at du bliver trær af at skulle rende og huske på alle de kilometer. Forestil dig at du har en 2-3 par du veksler imellem, så bliver det altså noget besværligt at holde styr på hvilken sko der har løbet hvor langt. Det er rigtigt, at hvis man kigger på det, så rammer mange løbesko nok lige omkring de 800 til 1000 kilometer i holdbarhed, men du skal mærke efter i kroppen, og ikke rende og tælle kilometer. For du får intet ud af at rende 500 kilometer ekstra i et par sko der skulle have været skiftet ved de første 500 kilometer.

Hvor længe holder mine løbesko så?

En ting er vægten på løberen der bruger dem, men der er flere logiske faktorer som spiller ind. Det faktum at man kan løbe på vidt forskellige underlag har også rigtig meget at sige når vi snakker om løbeskoens levetid. Hvis du pløjer af sted på landevejen/asfalt hele tiden så slider du hårdt på dine løbesko. Tager du der imod engang imellem en tur på det lidt blødere underlag, som skovstier eller skovbund, så forlænger du løbeskoens levetid.

Din løbestil betyder en del for dine løbesko

Løbestilen på den enkelte løber spiller naturligvis også ind. Nogle løber let som en fjer, og meget på forfoden, så vil en løbesko unægtelig holde længere. Men hvis du ligesom jeg er en løber der lander med et brag hver gang, og jorden nærmest ryster omkring dig, så belaster du mellemsålen på en helt anden måde, og meget mere konsekvent, og så er holdbarheden på dine løbesko ikke lige så lang.

Tjek mellemsålen på løbeskoen

Det er det vigtigste på løbeskoen, og det er den du dræber når du slider dine løbesko. En mellemsål består af en masse små molekyler og huller, og det er det som danner den bløde og behagelige effekt – den du mærker som blødhed og støddæmpning.
Disse molekyler og huller bliver langsomt slidt ned, og forsvinder efterhånden som du løber i skoen. Derved bliver sålen mere og mere slidt, mere træt, og til sidst er alt den fjedrende effekt forsvundet fra sålen, og derved også løbeskoen.

Du kan eventuelt tage dine løbesko og prøve at twiste dem lidt fra side til side. Se om du med lethed kan vride skoen fra side til side – kan du det så er løbeskoen nok højst sandsynligt tæt på at skulle skiftes. Her skal det nok nævnes at vi snakker om den klassiske løbesko, og ikke natural eller free løbesko, da de selvfølgelig sagtens kan vrides således, uden at det er et tegn på en udskiftning.

Kig på dine løbesko, er de skæve og slidte?

En anden ting du kan gøre for at tjekke om du måske står overfor et skifte af dine løbesko, er at du kan placere dem på et bord (plan overflade) tag et kig på dem bagfra, ser de ultra skæve ud, og er ydersiden af hælpartiet slidt meget, så er det også et godt tegn på at du snart skal have nye løbesko. Du kan forestille dig det at hvis skoen hælder for meget indad eller bare ser “løs ud” så er det logisk at den ikke længere rummer den samme støtte og stabilitet.

Er dine løbesko for gamle?

Ja det kan de faktisk sagtens blive. Det har intet med model og version på dine løbesko at gøre, men mere det faktum at du sagtens kan finde et par løbesko bagerst i skabet som simpelthen er blevet for gamle. Hvis sål, mellemsål og måske overdel er begyndt at vise tegn på at smuldre, så er det altså tid til et skift af løbesko. Det hjælper ikke noget at forsøge i sådan et par sko, det vil du kun komme til at fortryde.

Kroppen fortæller om dine løbesko skal skiftes

Vigtigst af alt, så lyt til din krop. En rigtig god hovedregel er at det skal være behageligt at løbe i sine løbesko. Prøv at huske tilbage til den gang du fik dem. Der var de dejlig bløde og behagelige, og det skulle de gerne blive ved med at være. Når du kan mærke i både ben, knæ og fødder at landingerne for hver skridt bliver hårdere, og ikke længere er så behageligt, så overvej at skifte dine løbesko ud. Det starter mange gange med ømhed i kroppen og led som du normalt ikke ville få ondt i.

Se forskellen på slidte og ikke slidte løbesko

Nedenstående billede kan give dig lidt et indblik i hvad du skal kigge efter

nye kontra gamle løbesko

 

Det kan måske godt være lidt svært at se, men hvis du kigger på mellemsålen på eksempelvis den blå løbesko, som er den brugte. Så kan du godt fornemme hvordan dens mellemsål er blevet lidt mindre, altså trykket mere sammen. Det er et solidt tegn på at løbeskoen står overfor en udskiftning. Du kan generelt også se at den blå sko er meget bøjet og langt mere slidt, det er det vi mener med at du kan kigge på dine løbesko og lave en vurdering. Når du som os holder de her 2 løbesko overfor hinanden, så er der ingen tvivl om at den orange er den man skal løbe i, mens den blå må tage til takke med de evige landeveje (jagtmarker)

1

About the Author:

Sportsnørd af guds nåde. Elsker sport og udstyr. Har blandt andet en tatovering på ryggen der hedder "Aldrig går ned på udstyret" Så denne side er oplagt for mig. Elsker at teste og nørde med stort set alt hvad der har med sport at gøre.
  Relaterede artikler
  • No related posts found.

Comments

Add a Comment


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.