LMLR | Luk munden og let røven

Januar er alig med udsalg. Januar er alig med børnepenge. Januar er alig med “ondt i økonomien” Sådan kunne jeg blive ved.

En anden ting som Januar er en garant for er overflod af opslag og opfordringer til diverse slankekure. Mine sociale medier flyder over af forskellige indtjekninger i alle landets fitnesscentre. Billeder af absolut uspiselig kost (ej, det er meget sat på spidsen). Men det er ikke for sjov at supermarkederne sætter alle de her letvægsprodukter på tilbud den første uge i januar, og at fitnesscenteret oplever sin absolut største vækst i starten af januar. Folk er lede og kede af julens efterladenskaber. Der er blevet spist og drukket en overflod af gode sager. Og det skal jeg skynde mig at sige, det SKAL der være plads til. Men folk går jo i panik. Og det magter jeg ikke at høre på. Hvorfor ikke gøre den lille indsats året igennem, som giver dig en frihed til at “synde”?
Jeg har et forslag, det er en kur, uden at være en kur. Men når folk spørger mig, eller proklamere at nu er de gået på slankekur. Enten fordi julen har sat sine spor, eller fordi man skal stå “skarpt” til sommerferien. De får alle sammen samme svar “Prøv engang med LMLR-kuren, den virker med garanti”


Videoen er min uforbeholdne mening om det hele.

Januar er patetisk

Ikke alene er januar en kold, trist og mørk måned. Den er sgu også patetisk. Hold nu op det er en kamp at komme igennem den her evige sang i 31 dage med at “det hele er så synd for lille mig” Jeg er også blevet for tyk! Nu skal jeg holde op med at ryge! Jeg vil løbe et halvmaraton til sommer.
Prøv at hør engang. Hvis det er 7. år i træk du forsøger at holde op med at ryge, så lykkes det nok ikke! Hvis du aldrig har løbet en kilometer, så lad vær med at stil efter et halvmaraton. Vær nu realistisk. Og er du gået hen og blevet lidt fed, ja så er det kun din egen skyld. Du kan jo bare lukke munden engang imellem, og ikke sidde med den tanke, at det her, det har jeg fortjent.

Nej selvfølgelig er det hårdt sagt, og yderst meget sat på spidsen. Men ikke destomindre, så kan du skære 40% fra, og så passer de påstande. Jeg synes det er fedt at folk prøver at gøre op med dårlige vaner. jeg hader at se, at når det så bliver lidt hårdt, uhhhhh så er det nemmere at give op. Kæmp nu videre for satan.

Hvad er LMLR

Det er IKKE EN KUR. Det er en livsfilosofi. Kort fortalt står den for LUK MUNDEN – LET RØVEN. Det er ikke undertegnet der har opfundet det begreb – på ingen måde faktisk. Den fantastiske ære må vi hellere lade gå til Christian Bitz.
Men derfor kan man sagtens være stor fan af det. Det er et meget simpelt motto at leve efter. og det giver masser af livskvalitet og mulighed for udskejelser.

December skal du knus-elske

Det er sgu da ikke december du skal være bange for, det er de 11 andre måneder. I december skal man hygge sig med venner, familie, kollegaer m.m. Det skal der være plads til. Der skal være plads til at “æde” alt den flæskesteg du kan og vil. Der skal være plads til at dykke en ekstra gang i slikfadet der står på bordet. Og du har måske også lige en enkelt eller 2 julefrokoster for meget du tager til. Nyd det dog. Den slags findes kun i december. Og derfor er det med at nyde det mens det er.

Husk LMLR

Jeg er meget tilbøjelig til at sige. Det er ikke det du spiser fra 1 december til 31 december du bliver led, ked og fed af. Den er mere det du stopper i munden fra 31 december til 30 november. Tænker du lidt over sagerne i årets resterende måneder så bliver december en kæmpe fest for dig. Og januar bliver ikke det helvede for dig og dine omgivelser. Hvor humøret er dårligt og du skal tvinge dig selv ned og bruge det fitnessabonnement du har investeret i fordi at nu er det januar. Et fitness abonnement der nærmest er lige så patetisk som den med at holde op med at ryge i januar måned. Det er fandme et fåtal af begge udgaver der rent faktisk lykkes eller er gavnligt.

 

Sådan ser mit køleskab ud udvendig. Se indholdet i videoen. Budskabet er kun en reminder til mig selv.

 

Træn og dø

Hvis du er vant til at røre dig, så ved din krop også hvad den kan forvente. Men melder du på banen som en af de mange tusinde der begynder at løbetræne, dyrke fitness eller noget helt tredje i januar, for det skal du, nu har du betalt 3 måneder forud for det abonnement i fitnesscenteret. Så skal du bare lige vide, at der er rigtig mange der overhovedet ikke får muligheden for at benytte sit abonnement. Ganske simpelt fordi der over-trænes, og din sarte krop slet ikke er vant til den slags overbelastning. Så ender du bare hjemme på sofaen med en skade, og så kommer du endnu længere bagud, og januar bliver om end til et større helvede for dig.
Ja ja Ronni men det er jo også nemt nok at sige (skrive) Du er sikkert både slank og sporty. Måske, jeg er i hvert fald sporty, for det har jeg valgt at være. Det med ikke at være fed, det tilskriver jeg udelukkende LMLR. For jeg tænker rigtig meget over hvad jeg propper i munden og hvornår jeg gør det.
Elsker at røre mig, og har en filosofi om at når min krop er i form, så tages der bedre og mere konstruktive beslutninger. Jeg siger ikke du skal være det samme. Ikke alle behøver være sports-idioter eller trænings-freaks. Men det er altså et faktum at en sund (sundere) krop og et øget energiniveau giver dig mange fordele.

Glem de dårlige undskyldninger

For at være ærlig, så handler LM – LR ligeså meget om prioritering som decideret styrke eller tid. DET ER IKKE ET MIRAKEL. Den der alt for lamme undskyldning med “jeg har ikke tid” Det giver jeg ikke et sekund for. Det handler om prioritering. Selvfølgelig har du tid til at røre dig, eller også bør du måske tænke mere abstrakt og konstruktivt. Således at du får noget mere “motion” ind i hverdagen.
Men selvfølgelig kan du finde tid til at få rørt dig. Det kræver så lidt. Så når man prøver at overbevise mig om at man simpelthen ikke kan finde tid til det i en travl hverdag, så er det en gang øregas. Det er fordi du ikke gider finde tid til det. Så er det nemmere at give den travle hverdag skylden. Men hvis du bare lige 3 gange om ugen reducerede din TV-tid med en halv time, for den er jeg overbevist om er en del af din travle hverdag. Så lykkes det hele.
Jeg kan med ro i sindet drage denne konklusion, og det kan jeg fordi jeg selv har været der, eller rent faktisk i skrivende stund befinder mig midt i den travle hverdag. 2 mindre børn, et fuldtidsarbejde og en kone der har selvstændigt firma. Og vi finder begge 2 tid til at røre os. Så det kan selvfølgelig sagtens lade sig gøre.
Så læg nu den selvmedlidenhed på hylden og kom afsted. Og ja, jeg er bekendt med at der findes tidspunkter hvor der IKKE ER TID, men så kigger du bare på første del af LM-LR kuren. Luk munden og tænk over hvad du spiser. Så lader du bare være med at stoppe i hovedet i den periode hvor motionen halter en smule.

 

Bruger rigtig meget tid foran computerskærmen. Derfor står det også her. Her kan man nemt blive fristet 🙂

 

Du kan også tænke over dit indtag af mad

Selvom den her artikel på ingen måde skal lyde som en kur eller noget i den retning. Så ved jeg af erfaring at vejen frem til at kunne blive for ved er de her små fælder man ikke tænker over. Så tænk over hvad du smider i kæften. Ikke bare ublu hæld alt derind. Hvis man i en almindelig travlt hverdag tænker lidt over det hele, så er der meget længere hen til punktet hvor du synes du er blevet fed. Faktisk vil jeg vove den påstand at du ikke når derhen?

Husk du vælger selv

Valget er kun dit eget. Jeg skal ikke tale for eller imod elevatorvægt. Det er helt din egen beslutning om det er vejen frem for dig. Jeg kan kun være fortaler for at man kigger på de 4 gyldne bogstaver. LM-LR
Lukker du ikke munden, så letter du røven. Lukker du munden, så behøver du ikke lette røven helt så meget. Ønsker du åbne munden for de fleste fristelser, så letter du røven tit.

Du er da en idiot at høre på

Sådan må du rigtig gerne tænke om mig. Og jeg kan heller ikke fortænke dig i at gøre det. Men du skal vide at ovenstående er skrevet med et mega smil på læben, men lur mig om ikke du kan nikke genkendende til nogle af tingene. Ovenstående påstande er ene og alene mine holdninger. LM-LR kuren eller filosofien er ikke noget jeg har opfundet. Men for silvan hvor er jeg tilhænger af den.
Det er ikke så svært. Faktisk måske nok noget af det mest simple der findes. Hvis du lukker munden (tænker over hvad du spiser) og letter røven (bevæger dig i en udstrækning) så behøver du ikke engang hver tredje måned tænke over om det skal være 5:2 kuren eller “nu må jeg ikke spise pasta og kartofler kuren. Hvis du grundlæggende spiser fornugtigt og rører dig en smule, så er det min klare overbevisning at du er nået rigtig langt.
Ønsker du decideret at tabe dig, så kan kosten alene være en væsentlig spiller. Husk dine grøntsager.

0

About the Author:

Sportsnørd af guds nåde. Elsker sport og udstyr. Har blandt andet en tatovering på ryggen der hedder "Aldrig går ned på udstyret" Så denne side er oplagt for mig. Elsker at teste og nørde med stort set alt hvad der har med sport at gøre.
  Relaterede artikler
  • No related posts found.

Add a Comment


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.