Du kender det sikkert. Når du træner bliver det en varm fornøjelse. Hvis man da kan kalde det en fornøjelse. Det er ikke kun under træning at du bliver over-ophedet, det finder bestemt også sted efter træning, den såkaldte efterforbrænding.
Herunder giver vi dig nogle gode tips omkring træning og varme.
Facts: Hvorfor sveder man
Du sveder fordi at kroppen bestemmer det, kort og godt. Hvis ikke du sveder så dør du, så nemt er det. Der kan være meget stor forskel på hvor meget man sveder hver især. Nogle sveder ekstremt meget, mens andre kan løbe en marathon uden at producere mere sved end der kan være i en god gammeldags ølkapsel. Det viser bare at vores kroppe er meget forskellige.
Sved er kroppens kølevæske
….og det er en del af kroppens aircondition. Så du skal være glad for du sveder. Det er din krops evne til at regulere varmen indefra. Vi kan påvirke følelse af varme og sved udefra med koldt vand, kølende håndklæder eller andre hjælpemidler. Men vi trænger aldrig igennem kroppens hud og hjælper indefra. Det klarer kroppen selv, så smart er den opbygget.
Sved er et klart tegn på at din hjerne eller kroppen har fornemmet aktivitet. Sved udskilles når du begynder at producere varme – kroppen ønsker kort og godt at køle sig selv ned til normal temperatur. Sved er resultatet heraf. Man kan sige billedligt sige at sved er kroppens affald når du bliver overophedet.
Nedkøling efter træning
Den her kender du sikkert. Du har været til træning, det hele er godt. Nu skal det blive herligt med et bad og så hjem eller tilbage til dagens pligter.
Men så sker det, du træder ud af badet, tager dit tøj på, og bang så er du gennemblødt af sved. Temmelig upraktisk hvis du skal videre på arbejde eller måske til fest. Så derfor, kalkuler altid med ekstra tid til nedkøling.
Sådan kan du køle af efter træning.
Du skal vide at der skal være tid til det. Så sørg altid for der er plads i tidsplanen til at køle af. Hvis du (som undertegnet) er en af de personer der har en mega lang efterforbrænding, så er det ikke muligt at planlægge sig sådan ud af det. Jo men så skal jeg sidde nede i fitnesscenteret eller herhjemme i 3-4 timer efter træning. Det er dagene for korte til. Så skal planlægningen være en anden.
Et godt råd er at slappe helt af, tage noget koldt vand (som i meget koldt vand) og sæt dig så og slap af. Lad kroppen falde til ro, eventuelt med et kølende håndklæde eller lignende over nakken/skulderne? At køle ned er en proces, og alt efter hvordan din krop reagere, så er der ikke nogen direkte vej til at fremskynde denne proces. Du skal have tålmodighed.
Det iskolde bad efter træning – virker ikke
Jamen når nu jeg sveder og er varm, så snupper jeg bare et ISKOLDT bad, så er den sk.. slået? Det står dig selvfølgelig frit for om du vil dette, og det kan sikkert også være rigtig lækkert, men det virker ikke i forhold til at komme af med sveden hurtigere.
Når du træder ind under den iskolde bruser, så lukker du dine porer, og derved er der stadigvæk sved der mangler at komme ud. Så træder du ud af badet, du begynder at tage dit tøj på, så skabes der der varme omkring dine porer igen, de åbner sig, og så er der fri passage for de svedpartikler der mangler at komme ud. De krop arbejder som en maskine, og en maskine skal også have lov til at køle af. Derfor skal du have tålmodighed.
Jeg ligner en tomat efter træning
Endnu en af de super seje bivirkninger efter træning. Det er ikke sikkert det er noget du lider af, men det er vi nogle der gør. Ildrød i ansigtet efter træning. Det er ikke den fedeste ansigtskulør at tage med på arbejde eller til fest.
Men du må ikke være ked af den farve, for den er ganske naturlig, og du kan som sådan ikke gøre noget ved det andet end at væbne dig med tålmodighed.
Det er fordi når du træner og din krop går i en form for alarmberedskab, så udvides dine blodkar i en hjælp til kroppens forsøg på at stabilisere og generelisere sin normale temperatur.
Gode ide til at køle før, under og efter træning
Der er selvfølgelig stor forskel på hvor du træner og i hvor mange grader din træning foregår. Det har egentlig ikke så meget med varme og nedkøling at gøre, men du skal huske væske. Altid huske rigeligt med væske. Og kig gerne på hvilke conditioner du træner under. Jo varmere det er, desto mere væske kan forlade kroppen, ergo skal der også mere væske ind. Dehydrering er en alvorlig tilstand at befinde sig i, og dem der har prøvet det vil nok skrive under på, at det ønsker ingen sig.
Træner du i ekstremt varme omgivelser (+30 grader) så kan man med fordel kigge lidt på at køle kroppen ned inden træning eller konkurrence for at få den optimale effekt. Det kunne faktisk være et iskoldt bad eller et badekar med koldt/tempereret vand i. For skal du ud og arbejde i stegende hede, så kommer varmen lynhurtigt tilbage.
Hvis du ved du skal sydpå og træne eller til konkurrence, så kan du med fordel øve dig i at træne i varmen. Jo mere man træner i varmen og lader kroppen vænne sig til det, desto bedre bliver den til det. Der ved jeg selvfølgelig godt at den normale danske sommer på 20 grader ikke hamler op med 35 graders varme under sydens sål. Så kan det være svært at tilvænne. Men så findes der eksemeplvis indendørs alternativer.
Drywear Cooling Towel
Et lille vidunder middel. Ej det er måske nok store ord, men ikke desto mindre så er det et lille håndklæde som enhver der træner kan få rigtig stor glæde af.
Hvis vi kort skal beskrive dette håndklæde så er det bygget op på en måde, således at du fugter håndklædet godt inden du eksempelvis begynder at træne. Der siger det sig selv at håndklædet er kølende.
Hvis du så under (eller efter træning) kommer tilbage til håndklædet, så “snapper” du det bare, og så aktiveres de små molekyler i håndklædet, og vupti så er det koldt igen. Det er super smart og meget let og anvendeligt. Det betyder at du væder håndklædet med så koldt vand som muligt fra start af, så vrider du håndklædet, og derefter hiver du i hver ende for at aktivere molekyler (HydroCooling).
Hvis du så eksempelvis er i fitnesscenteret og har været igang med en runde i styrketræning, og derefter trænger til nedkøling, så gentager du bare det sidste step. Tag fat i håndklædet i hver ende, og hiv så i det. Så aktiveres molekyler igen, og du vil kunne mærke en tydelig mere kølende effekt på håndklædet.
Undertegnet har brugt det flittigt til både løb og til spinning. Især i et varmt spinning lokale hvor du kører meget i intervaller på 10-15 minutter af gangen efterfulgt af en pause. Der har håndklædet være unikt i forhold til at få maksimal køleeffekt her og nu.
Efter endt løbetur er det ligeledes perfekt at bruge til “nedkøling. Løb på varme sommerdage kan være en prøvelse, og det sker nærmest hver gang at jeg kommer fuldstændig opkogt hjem. Så er det rart at kunne smide dette cooling towel over skulderne, og når effekten aftager, så er det bare at snappe/hive i håndklædet igen.
Læs mere om det geniale håndklæde her
ShareJUL
About the Author:
Sportsnørd af guds nåde. Elsker sport og udstyr. Har blandt andet en tatovering på ryggen der hedder "Aldrig går ned på udstyret" Så denne side er oplagt for mig. Elsker at teste og nørde med stort set alt hvad der har med sport at gøre.