Løbejakker

En jakke til løb, det er ikke kun en ting der bruges om vinteren. En løbejakke er sådan set anvendelig hele året rundt, det er kun et spørgsmål om hvordan den er bygget op, og selvfølgelig hvilken type løber du er.

Jakke, vest eller helt uden

Det kommer meget an på hvilken type løber du er. Der er nogle der slet ikke kan holde ud af iføre sig en løbejakke når de skal afsted på løbeturen. Det kan være fordi at en løbejakke kan give noget mere vindmodstand når du suser afsted. Nogle erstatter jakken med en vest, eller måske de har en løbejakke med aftagelige ærmer, således at det kan laves om til en løbevest. Det er en smart løsning med hensyn til varme regulering. På den måde kan du altid lyne ærmerne af og stadig få beskyttelsen fra vesten på fronten.

Der findes rigtig mange typer af løbejakker

En løbejakke er ikke bare en løbejakke. Der findes masser af forskellige kombinationer når du skal ud og shoppe ny jakke til løb. Der findes ultra tynde jakker, og så finder jakker som er mere vinter-præget. Disse jakker er typisk beklædt indvendigt med en eller anden form for for.
Du skal være opmærksom på hvis du vælger at købe en vinter løbejakke, og den er med “fast” for indvendigt, så har du ikke muligheden for at regulere varmen i denne jakke. Det er altid den samme varme som kommer ud af jakken. Derfor er det anbefalesværdigt ved køb at løbejakker til vinterbrug, at man vælger en tyndere løbejakke til at bryde vinden, og så bygger du det isolerende lag op indefra via dit løbeundertøj og dit mellemlag. På den måde har du hele tiden mulighed for at regulere varmen, eventuelt ved at smide det isolerende mellemlag.

Bedste løbejakke, hvad skal jeg vælge

Det er umuligt at fortælle hvilken løbejakke der er den bedste, det kommer helt an på dig som løber. Hvilket temperament har du, og hvordan ønsker du an anvende jakken. Som tidligere nævnt er der løbere der overhovedet ikke kan lide at løbe med jakke, mens andre kun tager deres løbejakke på i aller yderste nødtilfælde, det kunne være ved nedbør i form af regn eller sne.

Den vandtætte løbejakke

….findes ikke. Eller jo du kan nok godt finde en producent der ynder at lave den 100% vandtætte løbejakke, men det er bestemt ikke den bedste løsning. En løbejakke må rigtig gerne være vandafvisende, men bliver den direkte vandtæt, så går man for meget på kompromis med åndbarheden i jakken, og det er den der hele tiden bør være i højsædet.

Viser 1–96 af 571 resultater