Vinterløb og vinter løbetøj | Gør du det rigtigt?

Vinter løbetræning – Gør du det rigtigt? Eller kunne du måske gøre det bedre og mere optimalt.

Når kulden begynder at bide i huden, når sommeren er en by i Rusland, når du føler at huden bliver meget ru og udsat når du har været ude og løbe, så ved du det er blevet vinter. Og hvis ikke du allerede er i vinter løbetøjet, så er det nok på tide at komme det.
Nedenstående finder du en lille guide til at vælge blandt andet den rigtige sammensætning af vinter løbetøj, men også et par andre gode råd omkring det at løbe når det er koldt, mørkt og vinter.

Vinter løbetøj er ikke bare almindeligt løbetøj

Mange tror at de kan krybe i deres almindelig løbetøj når det bliver vinter. Det kan du som sådan også godt, men du er bare nød til at supplere lidt op, eller måske kigge lidt i en anden retning.
Eksempelvis så er et par almindelige løbetights i langt de fleste tilfælde ikke nok når vi snakker om at løbe i bidende kulde. Der kan du gøre 2 ting. Du kan vælge at investere i et par vinter løbetights, hvor du får et et isolerende lag forærende via et opkradset foer på indersiden, eller du kan gøre det at du kommer et par løbeunderbukser under dine normale løbetights. Eftersom vinter løbetights ligger i et relativt lavt pris niveau, så vil jeg helt klart anbefale at man vælger den løsning. Det er klart den mest behagelige løsning, og det er også den løsning der giver den mest korrekte varme.

Din tynde løbejakke fra sommerperioden, den kan du sagtens bruge som det vindbrydende lag (se længere nede for forklaring omkring vind og chill faktor ved løb) men det siger sig selv at du skal have noget mere indenunder et blot at suse afsted i din tynde løbejakke. Her kan du ligeledes få vinter løbejakker som bliver fremstillet med integreret foer, så du egentlig bare skal have dit løbeundertøj på, og så denne vinter løbejakke. Men du kan også gøre det at du bruger den tynde jakke, og så regulere du selv varmen fra gang til gang du er ude og løbe via et såkaldt mellemlag. Og det er faktisk, i modsætning til løbetights, den metode jeg ville anbefale her. Hvis du tager den integreret løsning så er det altid den samme varme du får. Vælger du den anden løsning så har du mulighed for at regulere, og eventuelt tage højde for de varmere kolde dage. Du kan jo sagtens komme ud for at du på en vinterdag kommer til at løbe i fedt vejr, hvor vinter solen skinner fra en skyfri himmel. Og så er det fedt at kunne tage et mindre tykt mellemlag på.

Du kan eventuelt se længere ned for at læse om vores guide til den optimale vinter løbe garderobe, og hvordan vi mener du skal bygge dit løbetøj op.

5 gode råd til vinterløbet og vinter løbetøj

1. Nok vinter løbetøj men ikke for meget tøj:
Det kan lyde lidt abstrakt, men der er rigtig mange løbere der klæder sig alt for varmt på når de løber om vinteren, også selv om det er hundekoldt. Og det er der flere ulemper ved.
For det første så starter du på en temperatur, og slutter på en helt anden. Så i bund og grund er det helt okay at småfryse lidt i starten, for når du kommer i gang og kroppen begynder at producere varme, så skal du nok finde en god temperatur alligevel.
Den anden lille ulempe er også at hvis du har alt for meget og alt for tykt løbetøj på, så bliver du hæmmet en lille smule når du løber. Det bliver både tungt og ufikst.

2. Den kolde vind er en drillepind:
Du skal være rigtig opmærksom på vinden om vinteren. Og det skal du især hvis du starter et sted, og måske bevæger dig lidt mere ud i åbne landskaber, så kan du sagtens blive snydt af vinden.
Men det er et faktum at vinden er rigtig kold om vinteren, og de fleste ved hvad man taler om når man siger chill-faktor. Og det skal du også være opmærksom på som løber. Derfor er det anbefalesværdigt at man især på fronten af sit løbetøj tænker lidt i noget vindbrydende materiale. Der findes blandt andet rigtig mange producenter af løbeundertøj som ynder at fremstille løbeundertøj med vindbeskyttelse. Og det klare råd er, GØR DET.
Man kan ende op med meget kolde maver, og ikke mindst underlivet kan være et yderst udsat sted, og får kvinderne er der måske en ubehagelig gang blærebetændelse på vej på grund af den bidende kulde. Så vinden skal du være opmærksom på når du løber om vinteren.

3. Mørket skal du have respekt for:
Det er ultra vigtigt at du gør opmærksom på dig selv. Hellere for meget opmærksomhed end for lidt. Du løber måske den samme rute som du gør om sommeren, og der er ikke nogle problemer. Men løber du blandt andre mennesker, og især billister, så er det MEGET VIGTIGT at du gør opmærksom på dig selv.
Derfor er anbefalingen af lys og reflekser meget relevant. Faktisk vil jeg gå så langt og sige at reflekser snart ikke mere er nok. Den bedste løsning er at du anvender lysdioder, pandelamper eller anden LED belysning når du løber i vintermørket. Det er så vigtigt at biler kan se dig når du løber blandt dem, for gør de ikke det så er det bestemt ikke en behagelig oplevelse.
Faktisk er der også fremstillet decideret vinter løbetøj, hvor der er fokus på at blive set. Blandt andet Newline har lanceret en VISIO serie som er skrigende gul, og hvor både jakke og bukser indeholder refleks detajler m.m. Men stadigvæk vil jeg anbefale at supplere op med eventuelle diode armbåde der blinker med rødt lys. De er synlige for alle med trafikanter, og er med til at skabe opmærksomhed på dig.

4. Husk de små detaljer:
Mange glemmer hvor meget en ordentlig hovedbeklædning, et par ordentlige handsker og et par optimale løbestrømper kan gøre ved din vinter løbetur. Og det er synd, for det er her du kan vinde masser af lækker komfort.
Især på hoved og hænder aspektet at det vigtigt at du lige får lidt facts på bordet. Du udleder rigtig meget varme den vej, og derved er der også forhøjet risiko for fugt, og derved også for ubehagelig kulde. Så du skal gøre dig selv den tjeneste at købe både løbehue eller løbepandebånd som er svedtransporterende, og det samme med dine løbehandsker. Du skal give materialet bedst mulig betingelser for at komme af med fugten.

Fødderne er selvfølgelig også udsat for kulde – og det er et faktum er almindelige løbesko jo ikke beskytter dine fødder særlig meget mod kulde. Så hvis du synes det er en god ide, så er det også her meget anbefalelsesværdigt at få fat i et par lidt tykkere (men stadig svedtransporterende) løbestrømper.

5. Pas på dig selv, der er sort is på vejene
Det er altid godt at være lidt mere opmærksom når man løber i frost og eventuel sne. Hvis du løber steder hvor sigbarheden ikke er optimal, så er det en klar anbefaling at du er en lille smule orienteret om temperaturen, og er klar på at reagere hvis du lige pludselig glider. Der er set adskillige brækkede håndled og sågar arme på den konto.
Underlaget kan med lethed snyde dig, også selvom det ikke er sne men blot frost. Den almindelig asfalterede sti du plejer at løbe på kan på ingen tid blive en lang glidebane. Det kræver blot en smule fugt, og et temperatur fald. Så pas på dig selv når du løber, der er ingen der ønsker at blive skadet.

Den optimale garderobe med vinter løbetøj

Hvis jeg skal komme med en anbefaling på den optimale vinterløb garderobe, så må den se sådan her ud:

1. Jakke, gerne med vindbrydende front (ikke vinter løbejakke)
2. Vintertights med vindblok på hele fronten (Alternativt med vindblok omkring skridt og lår)
3. Mellemlag med noget merinould. Det er til de meget kolde dage
4. Mellemlag i syntetisk materiale (uden uld) til de mindre kolde dage
5. Løbeundertøj. Og det skal med en høj evne til at transportere sveden væk. Overvej måske at underdelen her også skal være med vindblok
6. Løbehandsker MED vindblok. Du kan lige så godt vælge dem fra start, for vinden bider.
7. Løbe TUBE. Den der hals-lignende ting der både kan bruges som hue, pandebånd og halsedisse. Gerne 2 stk. så du kan beskytte både hals og hoved samtidig.
8. 4 diode refleksbånd. Et til hver af armene og benene.
9. Løbevest. (De kan faktisk også erhverves med indbygget LED lys.)

0

About the Author:

Sportsnørd af guds nåde. Elsker sport og udstyr. Har blandt andet en tatovering på ryggen der hedder "Aldrig går ned på udstyret" Så denne side er oplagt for mig. Elsker at teste og nørde med stort set alt hvad der har med sport at gøre.
  Relaterede artikler
  • No related posts found.

Add a Comment


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.