MTB guiden – er du nybegynder på mountainbike?

MTB køreguide – er du nybegynder på mountainbike?

At suse afsted mellem rødder, træer og ned af halsbrækkende bakker ser så legende let ud når man står og kigger på. Det er en super fed fornemmelse når man først for det lært, mn der er altså et stykke vej fra man står i cykelforretningen og har brugt alle sine sparepenge på en MTB til du suser legende let ned af de stejle bakker i skoven.
Vi giver dig 10 gode råd til hvad du skal (eller kan) være opmærksom på når du er rookie på mountainbike.

Du skal have viljen til at køre MTB

Psykologi har rigtig meget at sige når du kører MTB. Det er i langt de fleste tilfælde oppe i dit hoved at det foregår nå du styrter. Det er det psykologiske der spiller dig et puds. Det er et splitsekund hvor du tøver, du tvivler på dig selv, du bliver bange, og så er det at det går galt. Du styrter, du slår dig, og du tænker, sikke noget lo..
Men hvis du tror på det, og tvinger dig selv til at lade være med at tvivle, hold farten, gør som du havde planlagt, og slå ikke op i banen i sidste sekund. Det er nemmere skrevet end gjort, det ved vi godt. Men øv dig i det, og så bliver du bedre og bedre til det. Mestere man denne disciplin på mountainbike, så er du allerede meget langt.

Kig på nogle få “køre teknikker”

Der findes nogle enkelte køre teknikker når du skal ud og suse på din MTB. Den første vi nævner her er der hvor man altid føler det er farligst. Når det går nedad. Her hvor der kommer fart på cyklen, og du skal reagere hurtigt uden om rødder, sten eller du skal tage et sving hurtigt.
Kodeordet er TILBAGE PÅ CYKLEN. Hvis du flytter din numse bagud på sadlen så vil du nok opdage at din kontrol over cyklen bliver væsentligt forbedret. Prøv selv at teste det. Find en nedkørsel der ikke ser så farlig ud. Kør op på den og tag ned kørslen ved at sidde normalt på sadlen, gør derefter det at du køre den samme ned kørslen, men nu gør du det, at du flytter numsen tilbage i sadlen. Du vil næsten med garanti opdage at du har en helt anderledes kontrol over din MTB
En anden ting der kommer som bonus ved at køre nedkørslerne på denne måde er at vægten selvfølgelig er fordelt anderledes på cyklen, og du kan bruge din forbremse meget mere aggressivt. Det gør en kæmpe forskel for nybegynderen på mountainbike.

Kend dit udstyr, og hvordan det reagere

Det er vigtigt at du sætter dig lidt ind i hvad, hvor og hvordan dit udstyr på cyklen fungere. Her tænker vi specifikt på især gearerne som er utrolig meget af det kunst det er at køre på MTB. Få det til at lægge i håndled og fingre hvad der er op og nedskiftning på gearerne, så du ikke skifter forkert ude i terrænet. Tror mig, du kommer til det, selvom det lyder vanvittigt. Men du kommer helt sikkert som nybegynder til at køre op af en stigning og så skifte til en højere gear. Og et højere gear i den sammenhæng er i 9/10 tilfælde a lig med en lille tur af cyklen. Hovedsageligt fordi du ikke længere er i stand til at træde rundt.
Og når nu vi er ved gearskift, så prøv at begrænse dem når der pres på kæden. Den kan risikere at knække. Og især skift på den forreste klinge skal du holde dig fra når du lægger stor pres på kæden (stigning opad) Den holder kæden ikke til i længden. Du kommer nok ikke ud i så mange situationer hvor du tænker at du skal skifte den forreste klinge på en stigning, men nu kender du risikoen.

De små fif til MBT

Der findes naturligvis masser af de små fif til når du skal køre på mountainbike. Ligesom der gør til alle andre sportsgrene, som der gør til turen på racercyklen, hvor et fif kunne være du skal holde et høj tryk i dækkene for at glide nemmere. Sådan nogle findes også til MTB

Lufttrykket i dækkene på MTB

Et fuldstændig undervurderet trick. Hvor man på en racercykel holder højt tryk for smidig afvikling, så skal man på en MTB have et lavt tryk på sine dæk. Grunden til dette, er at et hårdt pumpet MTB dæk vil skøjte rundt på knolde, rødder og sten. Der imod vil et blødt dæk tage lidt af affjedringen og du vil samtidig få et langt bedre greb i underlaget. Det hjælper dig især når du kører opad på et fedtet underlag. Du vil kunne mærke en vild forskel på et blødt dæk og en almindelig pumpet dæk.

Klikpedaler til mountainbike

Du kan godt lade være med at bruge dem – der findes en del ryttere der lige skal vænne sig til at bruge klik pedaler. Der findes også ryttere der aldrig kommer til at køre med det, da de af den simple årsag ikke bryder sig om det.
Men når du har klikpedaler, og derved at sat fast på dine pedaler, så slipper du for eksempelvis at dine fødder smutter ned i svingene, og eventuelt kommer i klemme under cyklen. Du får også den fordel at du på stigningerne kan både “træde” og “trække” og på den måde få mere power ned i pedalerne.

Bremserne på MTB

Kend dine bremser, og hold dig fra dem. Mange har en tendens til at køre at bremse for meget. Lidt det samme som at skulle overvinde det med psykologien fra punkt 1 i denne artikel. Prøv at holde dig fra bremserne så meget du kan. Tempo kan sagtens være fordel for mountainbike ryttere, også selvom det er en nybegynder. En anden risiko ved at være for meget på bremsen er at risikoen for at skride ud er væsentlig større.

Tøjet når du cykler mountainbike

Et par cykelbukser med pude er helt klart at foretrække. Der udover skal du overveje om det “korte outfit” er noget der skal i brug. Selvom du kan komme afsted på en varm dag, så er der stadig både torne, brændenælder og alt muligt andet der kommer i kontakt med den bare hud hvis du vælger korte bukser eller kort trøje. Og er der noget man ikke gider, så er det at få sin tur ødelagt af en tur igennem nogle brændenælder. Så anbefalingen herfra går helt sikkert på at start ud med det lange dress – især hvis det er terræn kørsel i skov og lign.

Efter turen i terrænet

Vask dit gear, så let kan det siges. Hvis du har en højtryks-renser, så spul din MTB når du kommer hjem. Den er med garanti blevet beskidt, og i værste tilfælde smurt ind i mudder. Og den har altså bedst af at blive rengjort hver gang.

Tempo, tempo, tempo, hold hastighed

Sæt masser af tempo på, og hold så igen når du skal over forhindringen. Hvis du bare på en lille stigning kommer over en våd rod eller en sten, og du samtidig holder presset på kæden, altså træder. Så er der næsten garanti for hjulspin, og så mister du momentum. Så gør det at du inden sådan en forhindring lige laver et par ekstra hårde træd i pedalerne, og så på den måde kan holde farten ind over disse forhindringer.

Du skal have viljen til at køre MTB

Det kan lyde mærkeligt at man siger at man skal have viljen til at cykle, viljen til at køre mountainbike. Du skal være villig til at lære. Så tænker du nok, jeg har sgu da lært at køre på cykel, så jeg er villig til det. Jo det er også korrekt, men udfordringen er at cykle og cykle på mountainbike ikke er helt det samme. Du træder naturligvis stadig pedalerne rundt og sådan. Men på din almindelige cykel ville du aldrig acceptere at vælte engang imellem, men det bliver du nød til at være villig til på MTB. For vælter du ikke, eller lægger dig ned engang imellem, så har du ikke udfordret dig nok, og så får du ikke det rigtige ud af denne form for cykling.
Du skal være villig til at tage nogle knubs, ikke kun når du skal ned at lægge, men også på andre parametre. Du river dig, du slår dig og du vil helt sikkert som nybegynder også mærke muskler som du ikke har mærket før.

Kig op, dit forhjul er der stadig

Det er i de færreste tilfælde at forhjulet falder af, og det har du selvfølgelig tjekket inden afgang at det sidder fast. Så det bliver nok siddende, så lad vær med at køre og kigge ned på dit forhjul. Rigtig mange har den tendens, da det giver lidt en sikkerhed at se hvad og hvor du skal køre. Men kig op, hold fokus på vejen, og orienter dig på forhånd. Så vil din køretur blive meget sjovere, mere jævn og langt mere givtig.
Det er noget du skal arbejde med, det kommer ikke på dag 1 – for der er noget i kroppen på en der siger at man skal orientere sig på kort sigt – lær dig selv at gøre det på lang sigt. Find den bedste vej rundt i sporet og terrænet. Stol på at din cykel er bygget til terrænet.

Frem på cyklen når det stiger

Det er lidt et paradox fra det tidligere skrevet. Du skal frem på cyklen fordi at du på stigninger ikke ønsker at “vælte bagover” Men på den anden side må du ikke komme så langt frem at du mister grebet i baghjulet. Det skal stadig kunne tage fat i underlaget og skabe farten for dig. Det kræver lidt tilvænning, men kommer hurtigt til dig.

Lær at skifte

Det er å kedeligt at cykleturen er forbi, fordi man ikke kan skifte slangen på cyklen. Du er i terrænet hvor der er grene og torne, og selvom MTB dæk er meget hårdfør, så er de ikke fuldstændig uovervindelige. De kan sagtens punktere, og det kan de gøre efter 5min eller de kan gøre det efter 3 timer. Gør dig selv den tjeneste at lære at skifte slangen så du kan komme videre i en fart. Tørtræn derhjemme så du er klar i terrænet.

Respekt for elementerne

Glem alt hvad vi har skrevet….. Ej spøg til side. selvom det er anbefalesesværdigt eksempelvis at holde tempo, så er det stadig alfa omega at have respekt for elementerne.
Selvom du skal udfordre dig selv, så skal du ikke lægge hjernen derhjemme. Du skal selvfølgelig ikke ublu kaste dig ud i noget der virker vanvttigt. Er der noget der ikke vil lykkes, så arbejd med det og øv dig, så er vi sikre på det lykkes. Som sagt så er MTB en anderledes form for cykling og du skal have respekt for det. Giv dig selv god tid til at lære det.

0

About the Author:

Sportsnørd af guds nåde. Elsker sport og udstyr. Har blandt andet en tatovering på ryggen der hedder "Aldrig går ned på udstyret" Så denne side er oplagt for mig. Elsker at teste og nørde med stort set alt hvad der har med sport at gøre.
  Relaterede artikler
  • No related posts found.

Add a Comment


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.