Strømper med elektrisk varme | Hold fødderne varme

Er du kuldeskær? Eller skal du ud på outdoor aktiviteter hvor temperaturen er lav? Vil du prøve noget som er langt mere praktisk end varmesåler?
Vi kender det nok alle sammen. Den ubehagelige følelse det er at fryse om tæerne. Er du kold om tæerne, så fryser du mange gange på hele kroppen. Men holder du dine tæer i rette temperatur, så får du også større mulighed for at undgå at fryse på resten af kroppen.
Alle kender den her “frossen-pind” som fryser altid. Ham eller hende, som lige meget hvor varmt det er, så fryser vedkommende. Dit bedste råd til dem er de her sokker med varme i. Fryser du om tæerne, så er der overvejende risiko for du fryser over det hele. Så næste gang du er i nærheden af en frossen-pind, så vil jeg klart anbefale dig at nævne de her strømper med varme i. For det fungere helt perfekt.

Vi har i nedenstående test brugt ThermIC varmesokker i en multi version som indeholder både sokker, batterier og ladekomponenter. Det er modellen med mulighed for Bluetooth vi har brugt. Der er taget udgangspunkt i en S-pack 700 som umiddelbart er den laveste (med mindst levetid) af de muligheder du har. Tallet indikere størrelsen på batteriet. Så jo højere tal, desto bedre og længere batterilevetid.
Der findes i skrivende stund 3 forskellige batteristørrelser.

Therm-IC – sokker med elektrisk varme

Jeg har ovenfor beskrevet en frossen-pind. Sådan vil jeg som udgangspunkt ikke betegne mig selv (sagde hunden) men alligevel hader jeg at fryse. Men hvad jeg hader endnu mere er at fryse og ødelægge oplevelser på grund af det. Jeg bruger primært mine varme-instanser (her i balndt også Therm-ic strømper) når jeg står på ski eller går på jagt.
Især mine jagtkammerater griner meget af mig, og laver sjov med at jeg skal have både varme-sokker, varmevest – ja vel nok det meste af udstyr som findes med elektrisk varme. Men for mig handler det om mere end gadgets. For mig handler det om ikke at ødelægge oplevelserne.

Har du prøvet at sidde i et jagttårn kl 04.30 om morgenen, eller stå på en drivjagt i 20cm sne. Så ved du nok hvad jeg snakker om. Har du været på skiferie i Norge eller Sverige i de “kritiske kolde uger” hvor temperaturen snildt kan nærme sig de minus 20 grader. Så ved du havd jeg snakker om.
For mig handler det op at få det optimale ud af min oplevelse. Og det er ikke optimalt hele tiden at skulle spekulere på om jeg fryser eller holder varmen. I min verden er det “åndsvagt” at spilde tusindvis af kroner på oplevelser, som du så ikke nyder 100% fordi du fryser. Ville fand.. være surt (i min verden) hvis jeg sidder klar med riflen, dyret kommer for, og så ryster jeg så meget af kulde , at det ikke er forsvarligt at skyde. Derfor bruger jeg varmetøj med elektrisk varme. Derfor synes jeg at Therm-IC strømper med varme er et hit og et must-have.

Strømperne er bygget således op at et varmefordelings-system sørger for at fordele varme til din fod. Jeg vil indrømme at pasformen i strømperne sagtens kunne være bedre, men du skal ikke være bange for den ikke kan bruges til eksempelvis skiløb. det kan den sagtens. Men er der et sted Therm-IC kan og bør opgraderes (i hvert fald på den model jeg har testet) så er det på pasformen. Men hvad du ikke får på pasform, det får du på behagelighed og dejlig varme til dine fødder.

Batteri størrelser på varme strømper fra Therm-IC

Du kan du 3 forskellige størrelser (i skrivende stund) på dine batterier til Therm-IC strømperne. Størrelsen på batteriet indikere naturligvis hvor lang tid du kan have varme i dine strømper.
Det mindste batteri er 700 batteriet. Der kan du opnå op til 8 timers varme (på laveste indstilling) 1200 batteriet kan give dig op til 12 timers varme (på laveste indstilling) Og til sidst har du 1400 batteriet som kan give helt op til 16 timers varme (på laveste indstilling)

Varme-sokker er langt bedre end såler med varme

Når jeg nævner at Therm-IC kan opgradere på pasformen, så skynder jeg mig at tænke på alternativet. Jeg har (især på jagt) haft den tvetydige fornøjelse af at bruge varmesåler. Såler som man lagde i sine støvler, og derefter forbandt til en powerbank, for så at skabe varme i sålerne. Bevares, det fungerede da fint med varmen. Men alle de udfordringer med den ledning der skulle gå op langs din ankel, til den udfordring med hvor du skulle opbevare dine powerbanks. Det gjorde for mig at det blev en blandet fornøjelse. Hvis du er outdoor menneske eller bare jæger, så ved du at en støvle med god ankelstøtte er fantastisk. Men så ved du også at det ikke just hjælper på komforten at skulle føre en tyk ledning op gennem skaftet på støvlen. Det giver nogle udfordringer.
Derfor er min klare overbevisning af varme sokkerne fra Therm-IC er en langt mere smidig og behagelig løsning. Her sidder batteriet i toppen og er fastmonteret der. Varme-strengene i selve sokken kan du slet ikke mærke. Derfor er en strømpe en langt mere smidig løsning.

Video guide til sokker med elektrisk varme

Herunder kan du se vores video guide til brug af Thermi-IC varme strømper. Vi gennemgår produktet, og vil i videoen også komme konkret ind på fordele OG ulemper ved produktet. Så er du mere til popcorn og tilbagelænet stil i stolen, end til tung læsning af facts. Så slå videoen guiden til og lad dig inspirere.

Video review af Therm-IC sokker med varme – tryk på billedet og se videoen:

Varme fødder er behagelige fødder

Du kender det måske selv. men jeg kender det i hvert fald alt for godt. Du sidder eller står stille udenfor. Du kan mærke kulden er ved at få fat i dine tæer og fødder. Og med et så fryser du ikke bare om fødderne, men om hele kroppen. Derfor er varme fødder, alig med tilpasse fødder. Eller skal måske nok hellere sige at tilpasse fødder er dejlige fødder. For det er naturligvis også sådan at får du for varme fødder, så kan dette også være irriterende.
Derfor synes jeg personligt at det med en 3trins regulator af varme i Therm-IC strømperne er genial. Det gav mig muligheden for selv at regulere alt efter behov. Et godt eksempel er på skiferien. Der startede jeg som regel dagen med at strømperne stod på den laveste indstilling, for derfra at opnå mest mulig batteritid. Det passede perfekt på start af dagen, hvor du har rigeligt med varme i fødderne, og måske endda har startet dagen med et varmt bad. Men vil også gerne indrømme at det var minimum ligeså behageligt de dage hvor vi valgte at spise vores frokost ude. Ikke direkte ude i det fri, men i Østrig er der masser af muligheder for at sidde ude på diverse restauranter og nyde sin mad og udsigten. Det ynder jeg meget. Ulempen ved dette er at sne er koldt. Så når du sidder stille, og du er ude i minus 8 grader som et eksempel. Så kommer kulden krybende. Så var det altså en klar fordel lige at kunne trykke en enkelt gang på hvert batteri, og så var varmeniveauet på middel. Så gik der ikke lang tid før varmen var tilbage i fødderne.
På den måde kom jeg igennem en hel skiferie, uden en eneste gang at komme hjem fra ski, tage mine støvler af, og så ellers bruge de næste 15min på at “tø mine fødder op” med de smerter der nu hører til der. Har du prøvet det, så ved du hvad jeg taler om. Det gør ski.. ondt. Igen kan jeg kune nævne, at personligt ville jeg være ked af at have smidt masser af penge efter en oplevelse, og så lade den ødelægge af kulde. Og det er egentlig ligegyldigt om det er den dyre skirejse til Canada, afbudsrejse skiferien eller noget helt tredje. Den lille investering i varme fødder udgør kun en brøkdel af det samlede budget. Det er min tilgang til det.

Strømper med varme er perfekt til skiferien og….

Som du kan læse i tidligere afsnit, så er strømper med elektrisk varme perfekt at bruge på skiferien. men det begrænser sig ikke kun til det. nej der er virkelig mange muligheder. har du læst hele testen så ved du også at undertegnet ynder at bruge dem på jagt.
Men jeg vil mene at de er oplagt til mange flere ting. Fiskeri eksempelvis? Eller noget så galan som campingferien når den lune sommeraften bliver køligere og kulden trækker ind under forteltet?
De er måske ikke så oplagt at løbe med. Men har du været på trailløb eller lignende, og du kommer i mål med meget kolde og våde fødder, så kan jeg ikke forestille mig andet end det vil være super behageligt at komme i et par tørre og varme strømper som dem her. Faktisk vil jeg gå så langt og sige at de også kan bruges til landevejscykling. Selvom dine ben er i bevægelse hele tiden, så taler jeg af bitter erfaring når jeg siger at det er dine fødder og tæer ikke. Du kan dræbe noget af den kolde vind og kulde med skoovertræk når du cykler. Men hvorfor ikke bruge de her sokker til det. Og bare lade dem varme på laveste intensitet? Har ikke prøvet det, men det gør jeg helt sikkert. og er sikker på det fungere.

Varme fødder hele tiden

Det er måske meget at love. Men hvis du vil, så kan du ha varme fødder hele tiden. Eller sagt på en anden måde. Der er rigtig mulighed for at opgradere batteri levetiden, og derved opnå varme fødder i længere tid. Den model som vi har brugt i denne test er den “lille udgave” Det er et S700 batteri, som giver op til 8 timers varme ved lavese indstilling. Men der er mulighed for at købe større batterier til sokkerne, og derved også flere timers varme.
Antallet af timers varme du får i sokkerne afhænger naturligvis af hvilken indstilling du kører på. Kører du på fuldt blus, så tapper man noget mere af batteriet end hvis du ønsker den lave indstilling. Det siger lidt sig selv. Min erfaring fra skiferien er i hvert fald at den lave konstante varme rækker langt hen af vejen.

Batteriet er ikke færdig med at lade

batterier til varmesokker

Batteriet er fuldt opladt og klar til brug

korrekt opladning af batterier

 

Nemme at bruge og vedligeholde

Vi starter lige denne overskrift med et optimerings tips:
Når du køber strømperne, så kan du gøre noget selv for at opnå den optimale batteri levetid. De første 6-7 gange du oplader batteriet, så husk at lad det helt op. Ikke alle de her små-opladninger. Altid helt op hver gang de første 6-7 gange. Så opnår du bedste levetid.
Du behøver ikke at bruge al power på batteriet hver gang, bare du lader det helt op hver gang.

 

Hvorfor bruge strømper / sokker med varme?

Jeg fristes til at sige “hvorfor ikke bruge dem” Når nu du alligevel har muligheden. Det er behageligt og kan hjælpe dig til bedre velvære i diverse situationer.

De (få) ulemper med Therm-IC varme strømper

Alt er jo naturligvis ikke en dans på en lille lyserød sky. Det er ikke sådan at da jeg fik dette produkt der var mit liv reddet, og der flød kun guld og honning.
Ej, naturligvis er der også nogle ulemper ved produktet. Nogle af dem har jeg allerede nævnt. Pasformen kan der i den grad arbejdes på fra Therm-IC side. Den kan sagtens få et nyk opad.

Ved ikke om det er præcist for det her produkt, eller det er mere generelt. Det vil jeg lade dig vurdere. Jeg er bekendt med at mine skistrømper normalvis kommer til at lugte når de bliver brugt mange dage i træk. Men jeg synes nu alligevel de her lugtede en smule mere. Heldigvis er ulempen ikke større end det er til at komme omkring. det kan naturligvis klares meget nemt ved at skylle sokkerne op hver aften. Det er jeg bare for doven til. Og skal det være helt perfekt, så skyller du dem op i varmt vand tilsat en C30 tabs. Det er en tabs der er udviklet til at dræbe både lugt og bakterier. På den måde er du home-free.

Prisen kan skræmme mange. Og prisen i nærheden af 1500,- for et sæt var også en pille for mig at sluge. Men når det er sagt, så synes jeg, som jeg var inde på tidligere, at det er en “fair pris” for mig at investere i at mine “dyre oplevelser” så bliver nydt fuldt ud. Ville virkelig være ked af at betale 25.000 kroner for en skiferie, og så få den ødelagt, eller i hvert fald med nedsat nydelse på grund af kolde tæer. Det er selvfølgelig en individuel vurdering man tager. Jeg har valgt at gøre det sådan.

1

About the Author:

Sportsnørd af guds nåde. Elsker sport og udstyr. Har blandt andet en tatovering på ryggen der hedder "Aldrig går ned på udstyret" Så denne side er oplagt for mig. Elsker at teste og nørde med stort set alt hvad der har med sport at gøre.
  Relaterede artikler
  • No related posts found.

Comments

Add a Comment


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.