At løbe et halv-maraton uden at træne, det alene vil i mange ører lyde som en umulig plan, men ikke desto mindre var det lige præcis det der skete. Eller sådan næste da. Nedenstående er tanken bagved at spille meget kæk omkring et halvmaraton på 21 kilometer og en sjat, og til faktisk at komme til at tvivle på egne evner.

Alle kan løbe et halvmaraton?

Det er en påstand der står helt for egen regning, men det bliver jeg ikke mindre enig i påstanden i? Det er et spørgsmål omkring vilje, ambitioner og tid.

Det kræver måske en smule forberedelse for den nye løber at komme til at løbe et halvmaraton – men tro mig du kan sagtens. Det er trods alt kun sølle 21 kilometer. De sidste meter triller du bare ind over stregen. Og wupti, så har du sgu et hak i den boks på cv’et.

Der findes rigtig mange programmer rundt omkring på Internettet, med henblik på at hvis du følger dem, så er du klar til et halvmaraton efter X antal uger. Og lad det være sagt med det samme – jeg er enig. Det er som første gangs løber altid godt at følge en eller anden form for opstart, så du ligesom får lagt en rigtig god grobund. Du kan eksempelvis finde masser af loebeprogrammer her

Men det jeg rigtig gerne vil sige med disse programmer, er at det kun er dig OG INGEN ANDEN der kan mærke på kroppen hvor du er henne. Så husk at det ikke altid skal følges slavisk. Jeg har selv været der, så jeg ved hvad jeg snakker om. Eller det gør jeg jo faktisk ikke – for det er jo stadig din krop, og den kender jeg ikke noget til. Jeg ved at jeg sagtens og med store fordele kunne steppe uden for sådan et program, og begynde at lave mine egne erfaringer frem mod dette her første halvmaraton.

Løb et halvmaraton uden at træne – …….næsten

Det kan alle ikke – men det er tæt på. Historien bagved denne påstand er mærket på egen krop, og derfor er jeg sikker på at denne påstand er sand. Men det var også på egen krop – jeg ved jo ikke hvad din krop tåler og kan? Men i skrivende stund er det dagen derpå for Broløbet (Storebælt) 2014. Et løb hvor jeg i lange tider skulle spille smart omkring at det gad jeg ikke at løbe, jeg ville nyde udsigten og ellers ville jeg bare finde en god kammerat at løbe med. Jeg ville ikke på nogen måde ligge træning efter at skulle løbe de 21 kilometer – for det var jo bare noget der skulle nydes og overståes. Men jeg blev klogere

Så ingen plan – og jo det var der jo så alligevel. Planen var ikke at have nogen. Det skal siges at jeg midt i Juni løb det sidste halvmaraton. Et maraton på 21 kilometer, men igennem skov, på strand og almindelig asfalt. Et noget anderledes, eller i hvert fald anderledes kuperet terræn. Og lad mig bare sige det med det samme, det var det der var skyld i min manglende lyst til at træne eller lad os bare sige at løbe. Jeg løb et godt halvmaraton med en tid på 1 time og 34 minutter – så juhuuuuuu, det var da bare fedt. Det tror jeg ikke min arbejdsplads synes da jeg om onsdagen ringede til dem og lagde mig syg. 3 hele dage gik der før at kroppen igen var ovenpå. Jeg havde presset kroppen på en måde, så den sagde fra, og derved ikke kunne mere. Det var en anelse skræmmende. Løbet var på en god lun sommerdag, og den eneste vind der var – det var medvind. Så manglende væske, eller stædigheden omkring ikke at ville miste tid ved at stoppe ved væske depoterne resulterede i 3 dage på langs med kvalme, og en krop der aldrig kom ud af sengen. Det vil jeg på ingen måde anbefale nogle at prøve. Så er man trådt ud over grænsen når vi bare snakker almindelige motionister.

Det løb var baggrunden for at jeg ikke “gad” eller ikke kunne se det sjove ved at løbe. Og når ikke det er sjovt, så bliver det meget tungt at træne op til et halvmaraton. Kombinationen af den manglende lyst og en meget varm sommer gav et resultat på løbefronten at det kun blev til interval ture. Altså høj intensitet på meget få kilometer. I min hjerne var det bare “det skal bare overstået – hurtigst muligt” Så fra midt juni frem til omkring 1 september, der havde jeg ikke haft en løbetur over de 6 kilometer. Det skal siges at jeg løb måske mellem 8-10 intervalture i det tidsrum. Ikke fordi jeg nød løbeturen, men fordi skal “skulle løbe” Løb er vanedannende.

Men så var det også at tøsedrengen gik op i mig – eller vi skal måske sige konkurrence mennesket. Det gik op for mig at jeg sagtens kunne gennemføre det broløb der lå 14 dage fremme. Men jeg var rimelig sikker på at jeg ikke kunne gennemføre det i en tilfredsstillende tid – tilfredsstillende tid for mig selv. Så jeg begyndte at trække mine ord i mig igen – jeg skulle lige ud og løbe langt, for at teste kroppen mod de lange ture. En tur på 10 kilometer og en tur på 14 kilometer blev det til. Så nu havde vi altså 2, og kun 2 lange ture i benene på lige godt 3 måneder. De 2 lange ture viste mig så resultatet af de små interval ture jeg havde taget. En kilometertid der var blevet forbedret – nu manglede jeg bare at få lunger og rytme med ind i løbet – men var der tid til det. Næ nej, så det var uden den fornødne træning jeg gik ind til broløbet i går. Jeg vidste at jeg kunne løbe kilometertider omkring 4.15 til 4.25 på i hvert fald 14 kilometer.

Broløbet viste sig fra sin bedste side – i hvert fald over for mig. Overskyet vejr, en temperatur omkring de 20-21 grader, og så en medvind i ryggen der især kunne mærkes da vi ramte lavbroen og satte kursen mod Nyborg. Jeg vil ikke sige at alt forløb efter min meget konkurrenceprægede hjerne (konkurrencepræget over for mig selv – for er ude mærke klar over at jeg ingenting kan vinde. men viljen til hele tiden at forbedre – på den måde er jeg konkurrence menneske.) Der var steder hvor jeg selvfølgelig sagtens kunne mærke at jeg nok skulle have taget 10 lange løbeture i stedet for kun 2. Men det var minimalt hvad der kunne rettes. En sluttid der gik på 1 time 31 minutter og 8 sekunder. Så alt i alt, en god oplevelse – uden at træne. Næsten.

Tænk på kroppen når du løber

Det er naturligvis som jeg har slået på gennem hele denne historie at der ikke er 2 kroppe der reagere ens. Jeg ved hvordan min, nej jeg ved faktisk præcis hvordan min krop reagere på de mange forskellige træningsmæssige aspekter der kan være i løbetræning. Og det er selvfølgelig med den baggrund at jeg kan skrive at der er gennemført et halvmaraton – uden at træne.

Men det er erfaringer som kun du selv kan få når du træner og bygger din krop op til de forskellige udfordringer. Som nævnt i historien så har jeg selv været ude hvor jeg glemte at lytte til kroppens signaler, og jeg er den dag i dag bare glad for at det ikke gik mere galt. 3 dage på langs, det kan alle overleve, men bliver man ved med ikke at lytte, så går det altså galt på et tidspunkt.

Du er naturligvis meget velkommen til at trække på vores eller mine erfaringer, og har du lyst så smider du bare en kommentar i feltet herunder.