Watt testen på cykel

At køre en watt test går ganske simpelt ud på at finde ud af hvor er henne. Hvor lægger din nuværende form, og hvor meget kan du holde til? Nedenstående råd og vejledning er skrevet med henblik på at give dig de fif og give dig et overblik over hvad er en watt test

Data til denne artikel er taget ud fra egen krop – i skrivende stund er det ikke mere en 3 timer siden jeg forlod min watt test på spinningcyklen, så den bør sidde frisk i erindringen. Jeg skal skynde mig at sige at ikke alle spinningcykler kan klare en watttest. De ældre cykler har ikke forudsætningerne for at måle watt når du cykler.

Love and hate watt test

Når man sidder og skal gøre sig klar til at køre en watt test (og man vel og mærke har prøvet det før) så ved man at starten er til at have med at gøre. Faktisk er det sværeste her at holde igen. Kun at træde de watt som testen foreskriver. Men du ved også at det onde lægger og lurer lige rundt om hjørnet. For du kommer i den grad til at hade watt testen når du skal holde en kadance på omkring 275 watt eller måske 300 watt. (Normalt leje for motionister)
Når du når dertil og dine lægmuskler og måske lår begynder at melde krampe-lignende tilstande. Så vil jeg love dig at du kommer til hade watt testen (eller i hvert fald synes mindre godt om)
Når du “har givet op” og du nu kender din max watt belastning så kommer du til at elske det hele igen (husk dette tal kan ændre sig løbende) For når du kender din max belastning i watt, så kan du træne meget mere effektivt. Så kan du træne i de rigtige zoner.

Det kan du bruge en watt test til

Som skrevet ovenfor, så kan du bruge den til at komme frem til en mere effektiv træning. Når den cykel eller den computer du har koblet til ved hvad din max-belastning er, så kan den nemmere placere dig i de rette zoner for mere effektiv træning. Og er du så heldig at du bruger watt når du træner spinning, så kan nogle cykler faktisk fortælle både dig og instruktøren om du er hvor du skal være.

Det der skiller sig lidt ud når du kører og træner med watt, det er at det er meget individuelt når du træner. Og ud fra de data der er lagt i cyklen, så arbejder alle på lige fod. De mest gængse data til en watt test er køn, alder, vægt, træningskapacitet (pr. uge typisk)

Den watt test jeg lige har kørt spyttede et tal ud der hed 283 watt (Nåede kun lige niveauet hvor “target” var 300 watt – så måtte jeg give op – pulsen lå på 97% af maxpulsen (i mit tilfælde en puls på 177 bpm) Men det er klart at jeg som optimal træning ikke kan lægge og køre en times spinning omkring 283 watt. Derfor gør man det at man ganger tallet med 0,8, så får du et mere retvisende billede, og det er det tal jeg kører efter fremover. Det tal der bruges til at regne mine optimale zoner ud, og sørge for at jeg arbejder på lige fod med alle andre.

283 watt x 0.8 = 226,4 (afrundet 227 watt)

Hvordan laver man en watt test

Der er sikkert rigtig mange måder, men som skrevet i starten så er denne artikel med udgangspunkt i min for nyligt kørte watt test på en cykel (spinning) Men her foregik det sådan at man startede med at skulle ramme “target” på 75 watt i 4 minutter. Næste gang var det 100 watt i 4 minutter, og sådan fortsætter du.
Du kan ramme dit watt target på 2 måder på en cykel – du kan øge belastning eller du kan øge farten.

I starten er det som skrevet før nærmest svært at holde igen – men når du har prøvet det nogle gange og ved hvad der venter, så lærer du det – tro mig.

Lav din egen watt test ?

Det kan du sagtens. Langt de fleste nyere motionscentre – og de dukker jo op hele tiden – de har cykler stående med watt målere. Og så kan du egentlig bare sætte dig på den og komme igang. Du kan bruge ovenstående mulighed med 4 minutter i hver “target” og så bare arbejde dig derop af. Så får du et flot billede af hvor du lægger.
Husk at kontrollere at du kan få de oplysninger på cyklen du skal bruge. Såsom tid, watt niveau, gennemsnitlig watt m.m.
Nogle watt og spinning cykler har selve testen indbygget, så er det bare at vælge den på displayet, og så er du igang. Jeg kan med ro i sindet anbefale Tomahawk cyklen. Ikke alene har den testen indbygget, men den er også utrolig virkelighedstro at køre på. Du har fornemmelsen af at sidde på en rigtig cykel.

 

bedste watt test cykel

Se mere og køb Tomahawk cyklen her

0

About the Author:

Sportsnørd af guds nåde. Elsker sport og udstyr. Har blandt andet en tatovering på ryggen der hedder "Aldrig går ned på udstyret" Så denne side er oplagt for mig. Elsker at teste og nørde med stort set alt hvad der har med sport at gøre.
  Relaterede artikler
  • No related posts found.

Add a Comment


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.